Ravnshøj

 

Ravnshøj er landsbyen 8 km. vest for Frederikshavn opstået ca. 1900 ved at der er bygget købmandsforretning, smedie, mølle og mejeri, ved vejen mellem Hjørring og Frederikshavn.

Ravnshøj har navn efter gården af samme navn på hvis jord de første huse er bygget.

I dag er Ravnshøj en landsby med ca. 230 husstande heraf 24 ældreboliger med fælles faciliteter. I Ravnshøj er andelsboliger også en del af bybilledet.

Ravnshøjs skole har elever til og med 9. klasse med skolefritidsordning. Børnehuset "Troldehøj" er placeret i den tidligere skole.

I forbindelse med skolen er der bygget sportshal hvortil idrætsforeningerne i Kvissel og Ravnshøj i fællesskab har bygget samlingslokaler idet begge foreninger naturligvis benytter hallen.

Sportspladsen er placeret ved skolen og benyttes af både skole og idrætsforening.